USA - onsdag den 25. september 2013
9-11 Memorial og Union Square
Selv om vi er 5 mand i den lille lejlighed, går det fint med at få ordnet morgentoilet besøget. En skriver dagbog, nogen gør klar til morgenmad og en er i bad. Det kører på skinner, selv om der ikke er aftalt nogle "regler". Morgenbrødet smager lidt bedre i dag - men jeg sender alligevel en venlig tanke til vores gode brød hjemme...
Dagens første programpunkt hedder et besøg på 9/11 Memorial. Vi har billetter til kl. 11, så vi gør os roligt færdige og går ud i det dejlige solskinsvejr. Subway'en kører stærkt mod Downtown Manhattan og kort tid efter står vi blandt højhusene. Det er ikke så let at orientere sig, for højhusene tårner sig op over os i alle retninger. Men vi stoler på retningsviseren på telefonen, så vi finder hurtigt frem til Freedom Tower - det nye tårn, der er bygget i stedet for World Trade Center.
Klokken er knap 10, så vi vælger at besøge den lille kirke St. Pauls, der ligger lige i nabolaget. Vi besøgte kirken, da vi sidst var i New York. Kirken ligger meget tæt på World Trade Center området og var en vigtig brik i perioden, hvor der blev ryddet op efter terrorangrebet i 2001. Ved vores sidste besøg i kirken, var der store udstillinger fra 2001. Det er der stadig, men de er nedtonet en del. Et stort banner fra Oklahoma hænger der stadig med teksten: "To New York City and all the Rescuers. Keep up the spirit. Oklahoma loves you". Efter et kort besøg, forlader vi kirken og går gennem den lille kirkegård ud på gaden igen, hvor den store folkemængde haster forbi. På alle strategiske pladser står der folk, der forsøger at slå plat at terrorkatastrofen. De vil sælge hæfter med billeder og tekst fra 2001. Måske går en del af pengene til de efterladte. Det når jeg aldrig at finde ud af, for jeg undgår at gå i dialog med dem...
Vi følger skiltene mod indgangen til 9/11 Memorial men vi bliver ledt en lille omvej. Der er åbenbart sket et eller andet længere nede af gaden. Da vi når rundt om blokken, er politiet åbenbart færdige med deres arbejde. Tæt på indgangen til Memorial, går vi forbi en irsk pub. Den aftaler vi, at vi skal gøre et holdt ved efter besøget i Memorial.
Vi har købt billet til 9/11 Memorial hjemmefra, så vi kan gå lige igennem - og til Ruddys store glæde udenom en kø, der er ved billetlugerne. Vi når hurtigt frem til et punkt, hvor vi skal have gennemlyst vores håndbagage og vi bliver også selv scannet - som i lufthavnen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke er overkill, at kontrollere alle, der ønsker at komme ind og se det, der dybest set er 2 store huller. Men der er selvfølgelig mange følelser involveret i stedet.
Vi er inde på pladsen et stykke tid før vores billetter er beregnet til men det er der ingen, der tager notits af. Vi går lidt rundt om de 2 store huller. Hullerne er omkranset af marmorlignende plader, der indeholder navnene på alle de, der mistede livet ved terrorhandlingen i 2001. Hvert navn er hugget ned i stenen, så dybt at der enkelte steder også er plads til, at en blomst kunne presses ned i bogstaverne.
Politiet er talrigt til stede på pladsen. Både med meget intensiv overvågningskameraer og fysisk. Så da en person læner sig ind over blokken med navnene, reagerer en betjent prompte og irettesætter vedkommende. Hvert hul er omkranset af et vandfald og på bunden af hullet løber vandet roligt hen mod endnu et hul, som vi ikke kan se bunden af. Flot lavet.
Vi bruger ca. en time med at gå rundt om de 2 huller og forlader herefter pladsen, slår et sving ind omkring en menneskefyldt Memorial souvenir butik, hvor der sælges krus, bøger, trøjer og meget andet med relation til World Trade Center og terrorhandlingen.
På O'Hara pubben finder vi en rolig pub bagerst i lokalet, hvor vi kan få en Guinness fra fad. Vi beslutter at spise frokost på pubben og Lasse og jeg sætter en portion Nachos med bøf til livs. Det plejer jo at være kylling, der er på men bøffen smager også fint!
Så har vi mod på lidt mere og vi runder et posthus, for at købe frimærker og få sendt et postkort, før vi smutter ned i "hullet" og tager en subway mod Chinatown og Little Italy. Men vi kommer med et eksprestog, så vi ryger langt forbi de to bydele og havner i stedet på 14. Street og Union Square. Planerne ændres og vi kigger os omkring i dette område i stedet. Joan og Ruddy er mest stemt for at køre tilbage til Harlem og slappe af. Ruddy er ikke helt frisk, så de får nøglerne til hybelen og drager af sted. De føler sig trygge nok ved at bruge subway'en.
Vi andre 3 lister lidt rundt og får købt brød, ost i en Whole Food store og begiver os op mod Broadway, som vi går langs til 34. Street. Undervejs finder vi en irsk pub mere og der er basis for et pitstop. Vi runder også en vinhandler, der gerne vil sælge os noget godt Californisk rødvin til vores ost.
På 34. Street går vi til venstre, for at komme hen til B&H Photoshoppen. Den viser sig imidlertid at være lukket. Den åbner igen på søndag, så måske bliver der tid til at besøge den dér.
Vi finder tilbage til en subway og tager et eksprestog til Harlem. Der er fin plads og snart sidder vi alle 3 ned. På vejen hjem runder vi lige det lokale supermarked. Lasse og Marie går ind og handler, mens jeg finder en bænk udenfor. Jeg sidder og kigger lidt på mit kort på telefonen og konstaterer, at der må ligge en McDonalds i nærheden. Og ganske rigtig. Da jeg løfter hovedet, ligger der en McDonalds lige til højre for supermarkedet :D)
På bænken ved siden af mig sidder og står en flok lokale. De er i gang med en større diskussion om børns opdragelse nu om dage. En af dem holder hårdnakket på, at børnene ikke har den respekt, som de burde. Jeg smiler lidt indvendigt og tænker, at den samme snak sagtens kunne udspille sig i Danmark - men vi tager den nok oftere over køkkenbordet end ved en bænk udenfor Superbrugsen.
Vel hjemme igen bliver der disket op med god rødvin og ost. Rødvinene smager rigtig godt og de fordufter hurtigt. Vi er også løbet tør for øl, så jeg beslutter at gå en lille aftentur, for at få tanket lidt op. Først besøger jeg en liquerstore, hvor jeg regner med, at jeg bare kan gå ind og kigge på varerne. Men varerne befinder sig bag en låst dør og man kan ikke bare lige skubbe en låge til side. Der er et forskudt lag plastic, så varerne bestilles ind gennem hullet og det hele håndteres via det forskudte hul. Sjovt.
Men de har ingen øl, så jeg går videre - mod vores supermarked. Her finder jeg masser af øl men ikke på køl. Jeg ender med at købe 3 6-packs. Så løber vi da ikke tør lige med det samme. En Guinness til Ruddy, en brown ale til Marie og en IPA til mig selv.
Efter en enkelt godnatøl, tørner vi ind. Klokken er ikke mange men vi er trætte. Så må vi se, om vi står alt for tidligt op i morgen, hvor vi skal i Central Park.
